Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser
Family first
Det er kun fem måneder siden, at værtsparret Katja og Ray åbnede Café Cubanito i Ravnsborggade, og efter lørdag aften at dømme, er det allerede en bragende succes. HiFis udsendte ankom i god tid til aftenenes livekoncert med Coral Negro, og det var også nødvendigt, hvis man ville have et bord (ring og reservér!). Café Cubanito holder til i det tidligere Café Avss´lokaler, og menukortet skulle byde på ægte cubanske specialiteter. Det var vi spændte på. For under Deres udsendtes ophold i Cuba, har maden været alt fra fremragende til forfærdelig. Denne aften var maden imidlertid rigtig lækker, og vi fik kylling i appelsinsovs og skinke med ananasstykker. Begge dele serveret med friturestegne bananer og "moros y cristianos". Herligt. Hvis man lukkede øjnene, var det som at være på Cuba igen.
Da vi var færdige med at spise, var Orlando også færdig med sine grundige lydprøver, og bandet kunne komme til. Coral Negro er, ligesom Café Cubanito, et familiefortagende, yndige Maria Gomez havde både sin bror og mand i bandet. Et par gange sang hendes mor også et nummer, hendes mor hvis dybe og smukke stemme ligefrem kunne lede tankerne hen på Celia Cruz. Percussionisten denne aften var vist nok en stand-in, men ikke en hvilken som helst stand-in, han havde gennem det meste af koncerten solbriller på. Medlem af både Grupo Danson og Latin Dance Band. Coral Negro spillede både bolero og cha-cha-cha, og bortset fra et enkelt nummer var det mest traditionel cubansk musik.
Efterhånden var der kommet så mange gæster, at mange måtte stå ude på gaden. Lad det være sagt med det samme: Café Cubanito er nok ikke det rigtige sted at tage hen, hvis man gerne vil "danse igennem". Til gengæld er det et af de hyggeligste steder, vi har haft længe. Alle syntes på en eller anden måde at være i familie med hinanden eller i hvert fald bekendte. Og det smittede af på stemningen. Man faldt hurtigt i snak med folk. Seks ud af seks stjerner.
Se Ulrik Teisners fotos fra koncerten i HiFiSalsas fotogalleri
Indrykket af : HifiSalsa's Nyhedsredaktion 20-Jul-2008 09:35 - Senest opdateret : 01-Aug-2008 11:43
Læst antal gange : 1096
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen
Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger
Lør. d. 26. maj. 2012 : PINSEKARNEVAL i København, lørdagsprogrammet
En liste over de kunstnere, som deltager i årets karneval på Open Air-scenen, kan ses her. ...[Læs mere]
Mangler der noget?!
Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.
Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.
Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.
Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?
Brug vores kontaktformular til at give feedback...






