HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser

Endnu en dejlig koncertoplevelse med danske Son Puntillas

Endnu en dejlig koncertoplevelse med danske Son Puntillas

Son Puntillas er formentlig kendt af de fleste 'salsa'-dansere her i Danmark, da de siden deres premiere for nogle år siden (kan ikke præcist huske, hvornår jeg hørte dem første gang) har været særdeles aktive med mange koncerter; I går gav de så Koncert i huset 'Casa Latinoamericana' i Valby, og det gjorde de med stor succes.
.
Normalt, når det er amatørbands der spiller (musikere der IKKE lever af at spille), som Son Puntillas jo reelt set er, er hverken samspillet eller tonernes renhed på et specielt højt niveau, hvilket for mig personligt trækker væsentligt ned på oplevelsen, men dette var anden gang, hvor jeg oplevede Son Puntillas delikat samspillende, med dejlige rene toner og klange, tillige på et perfekt lydniveau, det var en rigtig go' oplevelse og stemningen var da også høj i huset.
.
En anden tiltalende detalje ved Son Puntillas er deres professionelle tilgang til deres varierede repertoire, der består af Son (nogle kalder denne genre Salsa), Bolero, Bachata og Cumbia, hvor de gør ekstraordinært meget ud af, at få den rigtige sound frem i hver enkelt genre. For at kunne det, skifter de instrumenteringen til hver genre de spiller, hvilket ikke alene gør lyden langt mere autentisk, men det lyder simpelthen også meget bedre, når man nu ved hvordan det skal lyde.
.
Så selvom Son Puntillas er et amatørband pr. definition, så er deres lyd professionel og deres 'performance' ligeså, jeg ser frem til deres næste koncert efter sommerferien.
Go' sommer til alle!
Frank E, CphSalsa

Indrykket af : Frank E ( www.cphsalsa.dk ) 28-Jun-2015 16:18 - Senest opdateret : 30-Jun-2015 10:21 - Send besked

Mere information

Læst antal gange : 292
Kommentarer (1) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Kommentarer

Professionelle og amatører

Jeg ved godt, Frank, at din hensigt er at fremhæve de sublime kvaliteter, som kendetegner et band som Son Puntillas, men alligevel mener jeg, at du gør dem uret på flere måder, når du beskriver dem som "et amatørband" - ovenikøbet "pr. definition." Det kommer nemlig lidt an på, hvilken definition af ordet "amatør," du går ud fra:
1) neutral betegnelse for en person, der udfører noget uden at være uddannet til det.
2) Hædersbetegnelse for en lidenskabeligt engageret person, der lægger gode kræfter i noget uden at påberåbe sig professionel kunnen og ambition.
3) Skældsord for en ukvalificeret person, der uden selvkritik udfører et arbejde dårligt og derved forringer en professions omdømme; også kaldet dilettant.

Den store danske, Gyldendal
(se også: ordnet.dk )
.
Danmark er jo velsignet med en mangfoldighed af professionelle salsamusikere - ikke kun af cubansk afstamning, men også danskere, som har viet en betragtelig del af deres liv til at studere og lære cubansk/latinamerikansk musik, men der er praktisk taget ingen, der får så mange jobs inden for feltet, at de kan leve af det. Det er måske for tiden særligt grelt inden for salsa-verdenen, men er langt fra et ukendt fænomen blandt musikere: Et fåtal (vil jeg tro; jeg kender ikke statistikken) af professionelt uddannede musikere kan leve af at være musikere. De er nødt til at basere deres tilværelse på jobs inden for andre brancher - mange af dem som undervisere. Det vil dog være lige så misvisende at kalde sådanne uddannede musikere for amatører, som det vil være at bruge samme betegnelse om en arbejdsløs blikkenslager!
Omvendt vil det vel også være synd at kalde en musiker, som har brugt en tilsvarende portion af sit (fritids)liv på at lære at beherske sit instrument - men har gjort det uden at have gået på en officiel uddannelsesinstitution eller taget en eksamen i det - for amatør. Igen svarer det lidt til, at en person, der i sin fritid har sat sig ordentligt ind i, hvordan rørene i et hus hænger, kan lave et professionelt stykke arbejde på området - uden svendebrev.
Uden at kende til baggrunden for samtlige medlemmer i bandet Son Puntillas vil jeg derfor også hævde, at de sgu er helt igennem professionelle. Det viser det, som de præsterer på scenen ved deres koncerter. The proof is in the pudding!
.
Og som sagt er vi velforsynet med musikere med en tilsvarende professionalisme - ikke kun i København og omegn, men også i andre landsdel: fx Latin Dance Band og Little Havana. Ud over Son Puntillas kan jeg på stående fod komme i tanker om:
Grupo Danson
Salsa Loca
Jorge Cordero y los Gran Daneses eller Son Clasico
Latin Dance Band
Viva
Son Danesas
Trio Domison
Los Cubraz
Salsa Son (De har vist ikke en hjemmeside, men det er dem, der spiller d. 14. august på Roskilde Havn - ligesom sidste år)
Suwalskis Latin Quarter
Suwalski World Club
Humberto y sus Amigos
Salsa Na' Ma
Little Havana
Latino Royale
Et par af de sidstnævnte må nok nærmest beskrives som lejlighedsvise: De spiller med (undertiden: flere års) mellemrum, når muligheden giver sig.
Endelig har vi så også de deciderede "amatørband(s) pr. definiton," hvilket er al ære værd - begyndelse er svær. Man må blot håbe på, at de altid gør det 100% klart for det potentielle publikum, for det skorter som sagt ikke på regulære professionelle salsamusikere, der er sultne efter spillejobs, hvilket det københavnske salsapublikum nok ikke rigtigt værdsætter efter fortjeneste.

Indrykket af : dann 29-Jul-2015 12:10 - Senest opdateret : 31-Jul-2015 17:57 - Besvar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

Læs om annoncering på HiFiSalsa

Tor. d. 30. mar. 2017 : HAVANA NIGHTS AT SØPAVILLONEN

HAVANA NIGHTS AT SØPAVILLONEN

Experience Havana evenings at the heart of Copenhagen! A cosy dance evening with a musical and dance ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

CphSalsa

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.

Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

http://www.www.cubakultur.dk/
Copenhagen Salsa Festival 2017

Mangler der M eller K på danseholdet?

HiFiSalsas Dansepartner Forum giver dig mulighed for at søge efter nogen at danse med.

Copenhagen Bachata Festival 2017

*