HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Debat og synspunkter

Salsa undervisning hvor man ikke danser i rundkreds - eksistererer det?

HiFiSalsa har fået en mail fra Annette som efterlyser salsaundervisning hvor man ikke danser i rundkreds men kun med sin egen partner.
Gerne i området Lejre - Roskilde - Holbæk.
Nu er partnerskift og "dans i rundkreds" jo nogle temmelig udbredte og ret brugte pædagoiske principper i salsaundervisningen men hvis nogen skulle ligge inde med oplysninger formidler vi gerne videre.
Brug kommentarfunktionen eller send en besked.

Indrykket af : HifiSalsa's Nyhedsredaktion 27-Jul-2015 10:09 - Senest opdateret : 03-Aug-2015 14:56

Læst antal gange : 231
Kommentarer (3) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Kommentarer

Prøv en traditionel danseskole

Det første halve år af 2015 har jeg gået til Lindy Hop, hvor man godt nok ikke "danser i rundkreds", men alligevel foretages der konsekvent partnerbytte hele lektionen igennem - formodentlig fordi det er den eneste effektive måde at lære at føre og at blive ført på.
Den deciderede salsaundervisning er jo i dag blevet næsten 100 % overtaget af specialister i salsa + måske et par andre afro-cubanske danse. Det ser ud, som om de par traditionelle danseskoler, som stadig har salsa på programmet, kun har det som en ud af flere danse i samme lektion. Det gælder fx Fredie Pedersen, hvor der undervises i salsa sammen med ballroom og swing.
I Roskilde-området vil jeg formode, at SalsaLatina er helt dominerende, og jeg går ud fra, at de konsekvent "danser i rundkreds." I Holbæk er det vel Kim Trebbien, man skal henvende sig til. Jeg formoder, at han også bruger partnerskifte, hvis han stadig har salsa-undervisning. Hans hifisalsa-opslag er af lidt ældre dato … :-)
Mit råd ville nok under alle omstændigheder være: Lad være med at være så pivede med hensyn til partnerskift med eller uden rueda. Det er den mest effektive undervisningsform, so get used to it!

Indrykket af : dann 28-Jul-2015 16:59 - Senest opdateret : 28-Jul-2015 17:18 - Besvar - Send note til redaktionen

Salsa er en social dans, hvor man også danser med andre

Annette, der er flere årsager til at man skifter dansepartner i danse-undervisning.
Den ene er, at det er de færreste par, der er ligeværdige mht. læring, ofte baseret i den livslange erfaring man har med fysiske aktiviteter, herunder også danseerfaring igennem livet.
Er man ikke ligeværdige der, hvad man meget sjældent er, sker der det for den der lærer hurtigst, at det går hen og bliver småkedeligt over tid, fordi man ikke får sin oprindelige forestilling om den fælles berigende aktivitet indfriet.
Der er også motivations-faktoren at tage hensyn til her, sommetider blive manden ”slæbt” med, og er derfor mindre motiveret, hvilket selvfølgelig påvirker læringen, som igen påvirker interaktionen negativt.
Så den ene årsag er således at vi skifter dansepartnere, for at det ikke er de samme personer, der får lov til at danse med dem, der lærer hurtigst, med bliver fordelt ud på alle, så ALLE dermed får både de gode og de mindre gode danseoplevelser, og det er ofte en fordel for alle ;-)
.
Den anden årsag har andre været inde på og der er, at det er et godt pædagogisk princip fordi ”Salsa” er en social dans, hvor det er kutyme at man danser med mange andre sociale dansere, man kan altså ikke bare blive ved med afvise alle andre, der spørger om en dans, hvis man går i byen sammen i Salsa-miljøet, for omdrejningspunktet ER dansen.
Og det er lærerigt, fordi vi er forskellige som mennesker, med forskellig erfaring og derved får man mange forskelligartede oplevelse med dansen - Og social dans er ekstrem berigende, når oplevelsen er i den gode ende af skalaen.
.
Dog har man altid muligheden for at tage privatundervisning, skriv til din lokale underviser og få et tilbud på et privat kursus eller blot en privattime, så I kan prøve det af, før i kaster jer ud i et længere kursus, så I lige bliver forventningsafstemt ?

Indrykket af : Frank E ( www.cphsalsa.dk ) 31-Jul-2015 14:37 - Senest opdateret : 31-Jul-2015 14:50 - Send besked - Besvar - Send note til redaktionen

Mennesker er forskellige

Tak for jeres kommentarer. Først og fremmest har jeg gået til salsa i 4 år, hvoraf de to var i rundkreds. Min mand og jeg lærte intet af at danse i rundkreds, men var blot irriterede over hele tiden at skulle skifte dansepartner. Det kan godt være at det er givtigt for mange, men for os duer det bare ikke. Vi er ikke pivede, men vi vil have noget ud af undervisningen og vi går bl.a. til dans for at lave noget sammen. Som I selv pointere er mennesker forskellige....
Jeg kan se på det hele at vi må droppe at gå til dans, da det eneste vi kan blive enige om er at det skal være salsa og ikke i en rundkreds:(
Vi danser gerne med andre når vi er ude så det er der ikke nogen problemer i. Man kan bruge salsa til meget varrierende musik og det behøver derfor ikke nødvendig vis være salsa miljøet man opsøger.
Jeg er da ked af at Reinhard har taget det af programmet, da det var super godt, for par og anvendeligt alle steder.

Indrykket af : Dans for to 04-Aug-2015 12:28 - Senest opdateret : 04-Aug-2015 12:28 - Besvar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

http://www.www.cubakultur.dk/

Fre. d. 28. apr. 2017 : TRIO DOMISON i Café l'Orange

Det er langt fra første gang, at Trio Domison giver en af deres små intime koncerter ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.

Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

CphSalsa

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

Læs om annoncering på HiFiSalsa
Copenhagen Bachata Festival 2017

Mangler der M eller K på danseholdet?

HiFiSalsas Dansepartner Forum giver dig mulighed for at søge efter nogen at danse med.

Copenhagen Salsa Festival 2017

*