HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser

SALSA på nr 1 på "World Music Network Charts"

SALSA på nr 1 på "World Music Network Charts"

Salsa er nu endelig kommet som NUMERO UNO på "World Music Network Charts" her i August.
http://www.worldmusic.net/charts/
Er glad for at Salsaen lever i sit bedste velgående, selvom mange af de store hits er blevet lavet for mange år tilbage, i både Cuba, Colombia, Puerto Rico etc.
Idag bliver der stadig lavet meget godt Salsa musik, men der er langt mellem dem (hvis der sammenlignes med de "gamle dage")
Efter min mening kommer det nye gode Salsamusik fra bl.a. Mayimbe, Los Van Van, Calle Real, Maykel Blanco etc, men nu har BIO RITMO også vist at de stadig kan være med, med deres 21 år på banen bosiddene i Virginia (USA)
Stil genren kaldes SALSA DURA, og selvom jeg kan se fra min undersøgelse at de fleste foretrækker Salsa Cubana, så vil jeg anbefale alle at lytte til den superlækre sang. Man kan virkelig høre musikkerne virkelig går op i at kæle for musikken. Ikke fordi mange andre musikere gør det, men personligt synes jeg at BIO RITMO virkelig har formået at give mig som Salsa DJ, en lækker oplevelse.
(sidste gang jeg fik denne lækre oplevelse var der jeg havde hørt Mayimbes CD igennem: Se her http://planettimba.com/news/barbaro-fines-orq-mayimbe-de-la-habana-a-peru-out-now-in-cd-format
Men tag endelig og lyt til den sang. Psst. Hardcore Cubanske Dansere skal måske lytte et par gange med "åbent sind" da den ikke direkte appellere til dette crowd med det samme.
Linkt til Sangen er her
http://parisdjs.bandcamp.com/album/picaresca
Med Venlig Hilsen
DJ Yuca/Oliver Desezar

Indrykket af : dj yuca de leon 15-Aug-2013 01:09 - Senest opdateret : 18-Aug-2013 13:02

Mere information

Læst antal gange : 551
Kommentarer (5) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Mere retro end futuro

Selv om nummeret Picaresca genreplaceres som "retrofuturist", er der sgu ikke meget fornyelse over det. Det kan så også være OK: Der er lavet masser af lækker salsa i tidens løb, og et nummer bliver ikke dårligere af at være blevet lavet for 30 år siden, så man kan da sagtens få interessant musik ud af at genopdage tidligere stilarter.
For fem-seks år siden kunne jeg selv komme i tvivl, om den cubanske timba var ved at have overlevet sig selv, men så rykkede genren igen - og også i den grad!
Så når du i dag hævder, at du:
"er glad for at Salsaen lever i bedste velgående, selvom mange af de store hits er blevet lavet for mange år tilbage, i både Cuba, Colombia, Puerto Rico etc.
I dag bliver der stadig lavet meget god Salsa-musik, men der er langt mellem dem (hvis der sammenlignes med de "gamle dage") "

så kommer jeg i tvivl om, hvor du har opholdt dig henne de sidste par år, når nu du mener, at der skulle have været så "langt imellem" snapsene.
Inden for de sidste par års cubansk musik behøver jeg ikke rode længe i hukommelsen for at komme i tanker om fx følgende:
Elito Revé y su charangon: Agua pa' Yeamaya
Pupy y los que son son: Un loco con una moto
Charanga Habanera: La Suerte
'Vores egen' Alexander Abreu og hans Habana d'Primera: Al final de la vida
Los Jefes: Yo te prometo
Elito Revé y Kola Loka: Mi amiga Chichi
for slet ikke at tale om Paulito FG, som det er mange år siden, vi har kunnet se på disse kanter.
.
Og også når det gælder genoplivningen af ældre stilarter, vil kan man finde masser af vellykkede cubanske eksempler fra de senere år. Jeg kommer fx selv umiddelbart til at tænke på Buena Fe & Eliades Ochoas El puerco: mamifero nacional!
.
Dermed være ikke sagt, at man ikke kan finde eksempler på spændende salsa uden for Cubas grænser, men jeg kan ikke på stående fod komme i tanker om ét eneste eksempel, som ikke henter sin inspiration fra Habana & omegn; eksempelvis peruvianske Los conquistadores de la salsa: Enamora'o en la Habana

Indrykket af : dann 15-Aug-2013 11:41 - Senest opdateret : 15-Aug-2013 11:59 - Besvar - Send note til redaktionen

Du har fuldstændig ret og så alligevel ikke

:)
Jeg har opholdt her i Salsaverden de sidste par år.
men jeg når jeg finder musik, leder jeg virkelig efter hits, som jeg vil mene kan appellere til det danske publikum. og her har jeg absolut fundet i mine 3,5 år, mest fra de gode gamle dage.
Nogle store cubanske kunstnere (her snakker jeg bl.a. Charanga Habaneras nye CD) laver stadig en masse god musik, men jeg synes de har skiftet omdrejningspunktet - hvor det nu er Fusion POP, Bachata og meget lidt Salsa.
Der er også mange der er begyndt at lave hvad jeg vil kalde udansevenligt, for den gennemsnitlige danskere.
Dog på nær de sange du nævner. De er meget dansevenlige, men nogen er kun beregnet til Hardcore Cubanenere, som du selv :)
fx Agua pa Yemaya er et faaantisk nr, men det er så hurtigt, at en gns, dansk salsadanser vil ikke kunne følge med, ellers er de ude af stand til at danse de 3 næste numrer :P
Jeg glemte desvære på min liste HAVANA DE PRIMERA :) De har lavet så mange geniale sange, og spiller jævnligt op til flere af deres på en aften..
du har ret at Los conquistadores de la salsa er på vej op, og kan specielt lide deres "nye" sang La Marimba..

Indrykket af : dj yuca de leon 15-Aug-2013 12:17 - Senest opdateret : 15-Aug-2013 12:17 - Besvar - Send note til redaktionen

Nyt og gammelt

@Oliver du nævner selv Maykel Blanco og Alexander Abreu og Havana d'Primera (omend først i anden omgang) og det er da om nogen eksempler på at den Cubanske salsa er alt andet end stillestående.
Maykel Blanco har vi ovenikøbet været så heldige at have besøg af to gange i løbet af 2013 hvor han har præsenteret sin nye cd "A Todo Maquina" som er smækfyldt med lækker dansemusik.
Jeg synes generelt det er problem, og ganske paradoksalt når nu cubansk musik er så populært, at byens dj's ikke er mere opsøgende i forhold til ny cubansk musik for der bliver jo ved at komme nye navne, hvoraf Maykel Blanco og Alexander Abreu og Havana d'Primera blot er de mere kendte.
Yuli y Havana C og Papucho y Manana Club kunne måske være andre eksempler.
Når nu Paulo F.G. nævnes i anden kommentar så synes jeg også vi skal have Manolito y Su Trabuco med på listen over cubanske artister der fortsætter med at levere god salsa. F.eks. nummeret "Mi Filosofia" hvor begge er med og som findes både på "Trabuco una vez mas" og på Paulo F.G.'s "Sin Etiqueta" - begge cd'er fra 2010, såvidt jeg husker.
Iøvrigt er jeg ganske enig i at salsamusikken ingen alder har og at gamle numre sagtens kan fortsætte med at appellere.
Et meget godt eksempel er Henry Fiol. Han er New Yorker, bl.a. numre fra hans lp(!) Fe, Esperanza y Caridad (f.eks. Ahora me da pena) fra 1980, en lp hvor han spiller hvad der i mine ører lyder som lækker traditionel cubansk son, men med afsæt i storbyen, har igennem det sidste års tid jævnligt været spillet i de Københavnske salsaklubber
Henry Fiol er iøvrigt stadig aktiv og på hans website kan hans tre seneste cd'er downloades kvit og frit.
Og så lige en sidste ting - måske mest til @Dann - når du nu nævner "vores egne". Vi er så heldige i Danmark at ha' en musikker som gennem den sidste snes år jævnligt har leveret nye lækre salsa-albums.
Jeg tænker selvfølgelig på Jorge Cordero.
Hvis chart placeringer skal være et argument så fik to af numrene fra Corderos seneste album en meget flot placering i en af verdens absolutte Salsametropoler, Cali i Columbia.

Indrykket af : Bo, HiFiSalsa 15-Aug-2013 21:02 - Senest opdateret : 15-Aug-2013 21:34 - Besvar - Send note til redaktionen

Gu' har jeg så ret! :-)

Du skulle jo bare fra starten af have gjort det klart, at det, du snakkede om, var "det nye gode Salsamusik" (...) "som jeg vil mene kan appellere til det danske publikum", hvilket - desværre! - er noget nær det mest elendige søgekriterium, man kan anlægge i sin jagt på spændende salsa.
Og misforstå mig nu ikke: Jeg ved godt, at jeg som glad amatør kan tillade mig at være så fri at koncentrere mig om det, som jeg kan lide! Det kan man selvfølgelig ikke som dj, hvor man skal tage hensyn til publikums smag. Og selv om jeg har været i salsamiljøet en frygtelig masse år, er jeg dog ikke mere dement, end at jeg kan huske, hvor irriterende jeg selv syntes, at det var, når jeg som nybegynder mente, at jeg havde fået styr nok på det mest basale til, at jeg turde vove mig ud på gulvet på Sabor Latino, Columbus eller Momos, og så begyndte de at spille den dér cubanske timba, og så kunne jeg lige pludselig ikke rigtigt følge med alligevel.
.
Men det, der ikke desto mindre var det fede dengang, var sgu frem for alt, at man trods (eller måske: på grund af!) musikkens kompleksitet alligevel blev så grebet af den, at det gav en lyst til at lære at danse til den. Det var endnu en dimension, som salsaens verden åbnede op for. Når Charanga Habanera spillede et af alle tiders bedste timbanumre, El charangero mayor, der starter så blidt og vokser så hurtigt til den rene salsafryd, og hvis der oven i købet var et par cubanere på gulvet til at demonstrere, at, jo, det kunne rent faktisk lade sig gøre at danse til det nummer - og hvilken dans! - så gik man med endnu større forventninger tilbage til salsaunderviserne efter weekenden, for det dér, det var bare så suverænt, at man måtte forsøge at kunne gøre dem kunsten efter! Hvorimod mange i dag åbenbart er blevet så forstokkede, at de - selv om de trods alt har taget springet væk fra Fede Finn og Kandis Johnny og vovet sig over i de caribiske genrer - alligevel lukker i og kræver ikke at blive udfordret.
.
Og jeg tror desværre heller ikke, at det vil føre til andet end salsaens død på disse kanter, hvis I som professionelle formidlere af salsa giver efter for denne holdning og forsøger at spare salsapublikummet for at lære den fedeste salsamusik at kende. Frem for alt vil det ikke appellere til de yngre salseros, som I dermed taber på gulvet, inden de overhovedet for er kommet i gang.
Og undskyld, men Picaresca er mere egnet til røvballegardiner og Damhuskroen end til ægte salsadans. Så kan man sgu lige så godt give op og overgive sig til bachata!
.
Jeg tror også, at dit syn på Charanga Habaneras produktion gennem de senere år muligvis er præget af din overdrevne hensyntagen til forventningerne hos et gumpetungt publikum - eller som du skriver: "udansevenligt, for den gennemsnitlige danskere". Hvorfor kan du ellers kun få øje på "Fusion POP, Bachata og meget lidt Salsa" i musikken fra Charanga Habanera??!
Ud over deres nummer La suerte, som jeg allerede har nævnt, er her et par yderligere numre til inspiration:
Charanga Habanera: La entrevista
Charanga Habanera: Gozando en la Habana
Charanga Habanera: Dale pa'l hospital
.
Da jeg spillede Gozando ... på Gefion Gymnasium en dag (efter skoletid!), bad et par elever, der tilfældigt kom forbi, øjeblikkeligt om at få et link til sangen. Og det er netop styrken i numre som dette eller i Pupys tidligere nævnte Loco con una moto ... loco con celular, celular que tira fotos: Det er umiddelbart fængende, men alligevel så rytmisk komplekst, at det på den ene side giver folk lyst til at danse, men på den anden side netop også er så svært, at det måske vil kunne fornærme en salsabegynder eller to. Men det må man så også acceptere, hvis man som dj har et ønske om at fastholde dem, der enten ikke er begyndere eller i hvert fald ikke er så forkalkede, at de ikke kan tåle at høre noget nyt.
.
Jeg tror nemlig heller ikke, at din teori er rigtig, når du mener, at "Agua pa Yemaya er et faaantisk nr, men det er så hurtigt, at en gns, dansk salsadanser vil ikke kunne følge med". Det står værre til end det: Den gennemsnitlige danske salsadanser har store problemer med selv et ret langsomt nummer som fx Habana d'Primeras Pasaporte - ikke på grund af hastigheden men på grund af den rytmiske kompleksitet, der - som så ofte, når det drejer sig om cubansk musik - skjuler sig bag langsommeligheden. Se selv efter på gulvet, næste gang du spiller Pasaporte på Club Mambo! :-)
.
Og endnu en indvending mod at gøre "gennemsnitlige danskere" til rettesnor for musikvalget i det københavnske salsamiljø: På årets Salsa Camp på Møn kunne man opleve vaskeægte cubansk timba spillet af cubanske dj's, og det fungerede glimrende - i hvert fald i den sammenhæng. Der var ganske vist lidt for meget requeton og bachata efter min personlige smag, men det kan jeg leve med: Den salsa, der blev spillet, var fantastisk!
.
PS Når du nævner Bárbaro Fines y su Mayimbe er det en h-e-l-t anden snak!!! Der er så meget saft og kraft i musikken, at man kun kan håbe på, at en københavnsk arrangør vil give os mulighed for at se ham her, når nu han alligevel lægger vejen forbi Stockholm i begyndelsen af efterårsferien.
Også godt at se, at en cubaner kan få succes i Peru, når nu det gik så ekstremt elendigt for Michel Maza, som ikke kommer på turné de næste 25 år. Godt nok var han kendt som "the bad boy of salsa", meeeeennn ....

Indrykket af : dann 15-Aug-2013 22:11 - Senest opdateret : 16-Aug-2013 07:57 - Besvar - Send note til redaktionen

Dans, Dans, Dans ... :-)

PS
"... hits, som jeg vil mene kan appellere til det danske publikum ..."

Indrykket af : dann 18-Aug-2013 10:13 - Senest opdateret : 18-Aug-2013 23:36 - Besvar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Tir. d. 16. jul. 2019 : SALSA (sommerdans)i Fælledparken

SALSA (sommerdans)i Fælledparken

Undervisning: Yuleisy Rojas og partner. DJ: Arceo ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

Læs om annoncering på HiFiSalsa

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du mulighed for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

Eller giv HiFiSalsa et tip via vores Info-formular. Du kan bruge formularen hvis du vil tippe os om ting som du synes vi skal informere om på HiFiSalsa og ikke vil være registreret som bruger.

http://www.www.cubakultur.dk/

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

 

*