HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser

Anmeldelse: Elvis Crespo : One Flag, 2013

Elvis Crespo – stadig med på merengue beatet

Elvis Crespo : One Flag
Elvis Crespo : One Flag

Tilbagelænet blød merengue er nok det Elvis Crespo's er bedst kendt for i en dansk sammenhæng.

Bare tænk på hits som Suavemente og Pintame der var faste ingredienser også på de Københavnske salsaklubber omkring årtusindskiftet.

Trods hans image-tilknytning til den Dominikanske merengue har Elvis Crespo dog en anden baggrund.

Han er født d. 30. Juli, 1971 i New York, flyttede i en alder af 6 år tilbage til Puerto Rico sammen med sin mor. Her tilbragte han resten af sin barndom i en landsby med navnet Guaynabo.

Som 17 årig kom han med i Willie Berrios orkester, og spillede senere med i andre bands, bl.a. Tono Rosario's merengue band.

Han afbrød et studie ved universitetet efter et tilbud om at blive sanger i Grupomania og var med i denne gruppe i tre år inden han begyndte sin solokarrierre med eget band i slutningen af 90'erne.

Hans karrierre har i de seneste ti år haft sine ups og downs og Crespos offentlige image har fået nogle ridser, men han har samtidig leveret en stadig strøm af nye cd'er og været flittig gæst på musik scener i både USA og latinamerika.

Siden hittene med Suavemente og Pintame har Crespo i vekslende grad eksperimenteret med fornyelse af det musikalske udtryk og der er tydelig indflydelse fra for eksempel cumbia og reggaeton på hans seneste cd 'One Flag' hvorfra flere numre sikkert kunne markedsføres under en genrebetegnelse som ”latin urban fusion”.

På 'One Flag' samarbejder Elvis Crespo med den us-amerikanske rapper og popsanger Pitbull og ikke mindst med Fito Blanko (Panama / Canada).

Faktisk i så høj grad at remikset af Fito Blanko's 'Pegaito Suavecito' efter min mening må karakteriseres som et af cd'ens bedste numre, sammen med numre som f.eks. 'Sopa de Caracol' (i to versioner, heraf en merengueversion med Pitbull), det cumbia influerede 'Mami te queiro' og mere traditionelle merengue numre som f.eks. 'No hay Compromiso'.

Elvis Crespo's kendetegn nummer et – en øretæveindbydende, raspende, snerrende vokal har siden Pintame og Suavemente fået nok et par nøk i dekadent retning, hvilket kun er med til at give hans stemme og musik mere sex-appeal.

Der er – kort sagt - masser af ørehængere og oplagte numre til en festlig aften på dansegulvet på 'One Flag'.

Ægergerligt at merengue spilles så sjældent (læs: aldrig).

Men måske er det på tide at (gen)introducere genren, gerne for at lade den afløse den kyske bachata-pop der alligevel i stigende grad, har fortrængt den ægte vare, og vel efterhånden er reduceret til rollen som afstressnings- og udskiftningsmusik mellem salsa numrene.

Det kan godt være merengue i første omgang ville tømme dansegulvene og få salsadanserne til at flokkes ved barerne i salsa-klubberne.

Ærlig talt: dels ville det sikkert give et boost til sammes økonomi, dels kunne et par fadøl eller havana club shots på sigt måske animere til lidt mere løssluppen sensualitet på dansegulvene (med måde forstås ;-)

Link til nummeret Pegaito Suavecito på Youtube (Elvis Crespo ft. Fito Blanko)

Indrykket af : Bo, HiFiSalsa 02-Jan-2014 21:49 - Senest opdateret : 06-Jan-2014 22:10

Læst antal gange : 135
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

Læs om annoncering på HiFiSalsa

Lør. d. 16. nov. 2019 : Havana Saturday Nights at the Old Irish Pub Copenhagen

Havana Saturday Nights at the Old Irish Pub Copenhagen

Salsa Libre Dance Company & The Old Irish Pub Copenhagen presents: Havana Saturday Nights at the ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du mulighed for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

Eller giv HiFiSalsa et tip via vores Info-formular. Du kan bruge formularen hvis du vil tippe os om ting som du synes vi skal informere om på HiFiSalsa og ikke vil være registreret som bruger.

http://www.www.cubakultur.dk/

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

 

*