HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser

Lækker cd: Eliel Lazo and The Cuban Funk Machine

Eliel Lazo and The Cuban Funk Machine

Congaspilleren Eliel Lazo udgav i december 2014 cd'en Eliel Lazo and The Cuban Funk Machine. På cd'en får han hjælp fra en række emninente musikere : amerikaneren Bob Mintzer (tenor sax) , en række cubanske musikere bosiddende i Skandinavien: Carlos Perez, (trombone + kor), Yasser Pino, (bass) og Raciel Jimenez (trommer) samt svenskeren Andreas Pålsson (hammond, b3 organ) og ”vore egne” Mikkel Nordsø, (guitar ) og Per Gade, (guitar ).
Med den besætning siger det næsten sig selv at resultatet er fremragende.
Eliel Lazo, der første gang kom til Danmark i 2004 for at spille med DR Big Band, har siden, udover samme big band, spillet med masser af hotte navne både i indland og udland. Navne som Savage Rose, Mikkel Nordsø, Hanne Boel, Bobo Moreno, Sinne Eeg, Bentzon Brotherhood, Just og Frost, Bob Mintzer, Michel Camilo, Oscar Valdes, Chucho Valdes, Herbie Hancock, Chick Corea og Wayne Shorter.
I 2010 udgav han CD'en El Conguero så den nye cd må være nummer to i rækken under eget navn.
Eliel Lazo kalder selv sin musik for Cuban Funk. Det er en blanding af jazz, blues og timba, som, ifølge Eliel Lazo selv, er den nye hotte genre i Havana.
Det er musikalsk blanding som Eliel Lazo selv mener har referencer til det tidlige Los Van Van – vi er tilbage i 1970'erne – et årti hvor denne gruppe havde en funky sound med en klar inspiration fra Irakere, Herbie Hancocks Headhunters og The Meters, dvs. en sound helt anderledes end den vi kender fra nutidens Los Van Van.
Den cubanske inspiration er helt klar cd'en igennem og især i numre som Ta bueno, Sunny Beach Rhumba og Rapsody in Abakua. Numre der alle hører til blandt mine absolutte favoritter på en gennemgående lækker og lytteværdig cd der også rummer klart blues-inspirerede numre som bonus nummeret Senorita og El Verdadero Amor. På sidstnævnte kommer det også frem at Eliel Lazo ikke blot er en emminent congaspiller – det er ikke uden grund han har fået tilnavnet Gods Hands – men også en fremragende sanger.
I en HiFiSalsa sammenhæng skal det nok pointeres at vi ikke er ude i noget der går på mainstream salsadansegulvet, men jeg er ikke i tvivl om at salsadansere der ynder cubansk musik vil finde Eliel Lazo's cd værd at lytte til og jeg kunne sagtens forestille mig at en og anden også blev heftigt inspireret til at tage nogle dansetrin.
Pressemeddelelse og lytteprøver kan findes hos Stunt Records

Indrykket af : Bo, HiFiSalsa 27-Jan-2015 19:32 - Senest opdateret : 29-Jan-2015 08:59

Læst antal gange : 91
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

Copenhagen Salsa Festival 3-4-5 of May 2019

Lør. d. 30. mar. 2019 : Noche Cubana Live musik Son Picante

Noche Cubana Live musik Son Picante

Ekko fra Cuba skyder sæson 2019 i gang med live musik! SON PICANTE er tilbage i ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

Læs om annoncering på HiFiSalsa

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du mulighed for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

Eller giv HiFiSalsa et tip via vores Info-formular. Du kan bruge formularen hvis du vil tippe os om ting som du synes vi skal informere om på HiFiSalsa og ikke vil være registreret som bruger.

http://www.www.cubakultur.dk/

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow
 

*