HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Homepage - Articles - Reviews

Sorry - this page is not available in the chosen language

Anmeldelse: Jorge Cordero : Mi Universo (2016)

Ny CD fra Danmarks salsahitmager nr. 1

Jorge Cordero har en lang række cd’er bag sig. Læg hertil hits i USA, Columbia, Panama, Venezuela og Puerto Rico, samt turneer i endnu flere lande. Han er Danmarks vel nok eneste verdensstjerne indenfor salsa og latinmusik.

Cordero har på tidligere cd’er fra hans hånd, demonstreret en overbevisende evne til at lave iørefaldende melodier, samtidig med der der har været mod til at eksperimentere med genre begreberne og mixe traditionel salsa med elementer fra tidens populærmusik.

Jorge Cordero y Los Gran Daneses - Mi Universo
Jorge Cordero y Los Gran Daneses - Mi Universo

Hans nyeste CD ”Mi universo”, den ottende i rækken, viser Jorge Cordero fra hans aller stærkeste side, med en række velproducerede ørehængere. Numre der går rent ind fra første lyt og bare vinder ved hver gennemlytning. Jorge Cordero demonstrerer på cd’en igen overbevisende evnen til at skrive iørefaldende melodier. Læg hertil at arrangementer og lyd er helt i top. Der er simpelthen i numrene på ”Mi universo” masser af hit potentiale.

CD’en demonstrerer samtidig over de i alt 10 numre spændvidden og alsidigheden i Corderos musik. Her er både en stille ballade, det smukke bolero / bachata inspirede ”Prefiero Callar”, rendyrket salsa romantico, som for eksempel i ørehængeren ”Me faltas”, udfordrende salsa på speed til danserne i det mere timbainspirede ”No me pidas mas”, og en dejlig langsom og særdeles vellykket cha cha cha ”Contigo hasta el final del mundo”, for blot at nævne et udpluk.

Fælles for de nævnte numre og stort set alle numre på cd’en er at de fungerer både som lyttenumre og som dansenumre der kan rykke i benene.

En undtagelse i dansemæssig henseende er det bachata / bolero inspirede ”Inseparables”. Arrangementet forbliver forudsigelig og mangler den energi, dynamik og kant der skal til for at skabe et godt dansenummer. Det forbliver cd’ens eneste svage nummer.

Men energi, dynamik og ”kant” er i øvrigt noget der udmærker numrene på Mi Universo, der sammenlignet med nogle af Jorge Corderos tidligere cd’er i højere grad byder på en mere ”klassisk” salsa (-romantica). Dog stadig med en række af de træk som er typiske for Jorge Cordero’s musik.

Hertil hører åbenheden overfor og brugen af elementer fra andre genrer som reggae, reggaeton, rock og pop, omend med stor diskretion og helt i salsa’ens ånd.

Såvel den akkustiske som den elektriske guitar får således en fremtrædende rolle, og er med til give musikken særpræg og skabe en umiskendelig Cordero sound.

Nyt i forhold til de seneste cd’er fra Jorge Cordero er at brugen af blæsere er kraftigt opprioriteret, hvilket i høj grad klæder cd’ens numre.

Jorge Cordero y Los Gran Daneses - Mi Universo
Jorge Cordero y Los Gran Daneses - Mi Universo

Jorge Cordero står selv som ophavsmand til 9 af cd’ens 10 numre, mens Yadam Gonzalez har skrevet et enkelt ”Nada tiene sentido”, en vellykket salsa som passer godt ind i samlingen.

Lad det være sagt : Denne anmelder er begejstret. Mi Universo er på engang både original og nytænkende, samtidig med at den bevarer respekten for den musiktradion den er rundet af. Der er tale om en cd der børe have stor appel til enhver salsa danser.

CD’en er – ifølge bagside noterne - optaget på Tenerife, i New York og i Århus. For arrangenterne står Moise Gonzalez sammen med Arnaldo Jímenez (Los Van Van) og Moise Gonzalez har også produceret sammen med Jorge Cordero.

Mi Universo er udkommet på Gateway music og numrene herfra findes blandt andet på Spotisfy, Amazon og Itunes.

Den fysiske cd kan blandt andet købes hos imusic.dk og Gateway Music shop

Lyt til en smagsprøve fra cd'en på Youtube : Prefiero Callar

Bo, HiFiSalsa

Contribution by : HifiSalsa's Newseditors 30-May-2016 21:46 - Last updated : 30-May-2016 21:46

Shown : 242
Comments(0) - Write comment - Send note to the editors

Want to add comments - you need to belogged in as user

Add a comment

Cookies : On HiFiSalsa you will encounter both 1. part- og 3. parts cookies. By visiting HiFiSalsa you accept both kind of cookies.

More about cookies on HiFiSalsa

http://www.www.cubakultur.dk/
Læs om annoncering på HiFiSalsa

Missing something?!

Use our Info-form to give us indo about workshops, concerts and other events you think we should announce on the website.

Or become a registered user: Ass a registered user you can add and edit news in our newssection by yourself.

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Critic, comments, ideas, suggestions?

Use our contactform for feedback...

 

*