HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Anmeldelser

Buena Vista Social Club: ADIOS

For et par måneder siden gjorde jeg opmærksom på, at der var kommet (endnu) en film om Buena Vista Social Club (BVSC). Den nye film Buena Vista Social Club: Adiós er kun sidste skud på stammen, der begyndte som et projekt i Havana mellem producenten af verdensmusik Nick Gold og den cubanske orkesterleder Juan de Marcos Gonzáles, senere med deltagelse af Ry Cooder, og det resulterede først i pladen (1996) og senere i filmen (1998), efter den tyske filminstruktør Wim Wenders var blevet gjort opmærksom på projektet. Især filmen bidrog til at forny interessen for den lidt ældre, men stadig spillevende, cubanske musik – især genren son, og da først interessen var vakt fulgte en hel stribe af nyudgivelser med forskellige af bandets medlemmer i centrum.
.
Fænomenet udviklede sig med andre ord nærmest til et franchise: Filminstruktøren German Kral lavede en opfølger, filmen Música Cubana (2004), der med en af de oprindelige Buena Vista’er, Pio Leyva, i hovedrollen præsenterede den nyere cubanske musik, og også denne film havde spin offs i form af CD og DVD’er: Música Cubana – The Sons of Cuba, Live in Amsterdam og Live in Tokyo.
.
.
Nu er turen så kommet til filmen BVSC: Adios af den britiske instruktør Lucy Walker, og denne gang er det igen bandets oprindelige medlemmer, der er fokus på: de i mellemtiden afdøde – især de tre førstnævnte, men Pío Leyva var jo også hovedpersonen i Música Cubana:
.
Rubén González † (piano)
Ibrahim Ferrer † (sang)
Compay Segundo † (tres, guitar, sang)
Pío Leyva † (sang)
Orlando ’Cachaíto’ López † (bas)
.
Men også de oprindelige medlemmer, som stadig er spillevende, men nu i en alder, hvor de næppe kan siges at være ’still going strong’:
Omara Portuondo (sang)
Eliades Ochoa (tres, sang)
Manuel ’Guajiro’ Mirabal (trompetist)
Barbarito Torres (laúd)
Historien fortælles dels via de optagelser, som Wim Wenders i sin tid lavede til sin egen film, men også med clips, der viser, hvordan det gik/er gået dem efterfølgende, og de overlevende fortæller yderligere om deres afdøde kammerater og deres eget liv og deres karrierer til og med 2016.
.
Filmen begynder med annonceringen af Fidel Castros død d. 25. november 2016 og de ni dages landesorg, som blev proklameret ved samme lejlighed, hvorefter Juan de Marcos Gonzáles tager over og som en slags gennemgående fortæller først tager os med til det sted, hvor den oprindelige klub, som hele projektet tog navn efter, i sin tid lå. Juan de Marcos var i sin tid stærkt kritisk over for det perspektiv, som Wim Wenders’ film anlagde på Cuba og cubansk musisk. Stemningen i filmen var meget melankolsk: ’forfaldets sødme’, og Cuba og landets musik blev nærmest fremstillet som øen, som tiden var gået uden om, som et museum. Den nye film giver ham lejlighed til at nævne, at både son-musikken og revolutionen har en slags fælles rødder i Sierra Maestra-bjergene:
”The son came down to Santiago de Cuba from the mountains. And precisely this is where the Cuban Revolution began.” Revolutionshæren havde til og med sit eget son-band, Quinteto Rebelde, som spillede live fra Sierra Maestra.
Juan de Marcos får til og med lejlighed til at fortælle om de tiltag, som Fidel og hans tilhængere tog til at bekæmpe racismen. Helt op til revolutionen gjaldt det, at ”black musicians were not able to play in the societies for white people.” (Den oprindelige klub, som projektet er navngivet efter, var en af de sociale klubber specielt for sorte cubanere.) Og Omara fortæller historien om den smertefulde adskillelse, som mange familier, også hendes egen, blev ramt af i form af den såkaldte Operation Peter Pan i de tidlige 1960ere, lige efter revolutionen.
Vi får andre facts fra Cubas musikhistorie, fx at congas var decideret forbudt fra 1900 (den faretruende afrikanske kultur!) og derfor først kom i brug igen i løbet af 1940erne.
.
Vi følger desuden de overlevende Buena Vista'er og bandet i den nuværende konstellation - omend der slet ikke fokuseres på de orkestermedlemmer, som i dag har erstattet de afdøde. Der er klip fra de gamle koncerter i Amsterdam, Carnegie Hall i New York, Hyde Park i London lige omkring eller umiddelbart efter projektets start. Vi får historien om, hvordan USA nægtede at give visum til bandets medlemmer, så de ikke kunne komme til prisuddelingen, da deres CD modtog en Latin Grammy for bedste Traditional Tropical Album. Og vi ser, da Buena Vista spiller i det Hvide Hus i Washington i 2015 under det tøbrud i de US-amerikanske-cubanske relationer, som Obama stod for. (Når han snakker om "the strong bonds between American and Cuban people", er det måske en smule overdrevet, som det vel er gået op for de fleste, efter at regeringen Trump har fornyet deres propagandaangreb på Cuba.) Vi ser clips, når Eliades Ochoa spiller hjemme Casa de la Trova i Santiago de Cuba (Hvis man har været der, vil man genkende lokalet, men det var nu knap så fyldt som i filmen, da jeg var der sidst.)
.
Der er små sjove indslag som fx, når bandleder Juan de Marcos har sit hyr med at få Compay Segundo til at indse, at hans guitar ikke er rigtigt stemt, og endelig var der for mig den overraskelse, at selv teksten til Compay Segundos vemodige, melankolske sang Chan Chan, som i Wim Wenders-filmen blev til SANGEN, faktisk også indeholder de seksuelle tvetydigheder, som er så typiske for mange son-numre.* Jeg havde ellers læst sangteksten, men mit spanske er tydeligvis ikke godt nok til at fange Compays spidsfindigheder:
.
When Juanica and Chan Chan
were sifting sand in the ocean
The way she shook that sifter
gave Chan Chan a ’hard’ time
.
Clear that ’bushy’ part
because I want to sit down
So I can get to that ’tree trunk’
and I can’t get in there

.
Compay supplerer selv med:
I even played Chan Chan for the Pope at the Vatican ... And I think he loved it.
.
Det mest problematiske ved filmen er nok, at man risikerer at blive lidt forvirret af de mange spring i tid: fra midt/slut '90'erne og i de efterfølgende år og op til 2016. Især kan jeg forestille mig, at det vil være lidt kaotisk at følge med i, hvis man ikke på forhånd har nogenlunde styr på, hvem der er død i mellemtiden, og hvem der stadig er i live. Filmen gør ganske vist opmærksom på disse spring i tid i de fleste tilfælde, og for Juan de Marcos' vedkommende er hans grånede dreadlocks et klart tegn på, hvornår vi befinder os i 2016, men jeg vil alligevel tro, at historien kan være lidt svær at følge, hvis man ikke allerede har set dens 'prequel', altså Wim Wenders' Buena Vista Social Club.
Men hvis man har - og stadig har den nogenlunde present - er 'Adios' en film, som man absolut bør se. Og hvis man ikke har, så er det fandeme på tide at få set etteren og derefter den nye film, som supplerer op og kompenserer for de mangler, som man kunne klandre den gamle film for.
.
.
* Denne oplysning vil muligvis ødelægge sangen for nogle, men det er der ikke noget at gøre ved. Som engelsklærer ved jeg, hvor skuffede nogle elever bliver, når de opdager, hvor mange bundsjofle passager, der er i fx Shakespeares Romeo & Juliet, så den dermed ikke lever op til deres disneyficerede forventninger. De voksne plejer højst at være positivt overraskede. :-)

Indrykket af : dann 25-Nov-2017 20:33 - Senest opdateret : 10-Dec-2017 12:25

Mere information

Læst antal gange : 59
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

CphSalsa

Ons. d. 31. jan. 2018 : CUBAN SALSA CLASSES 2018

CUBAN SALSA CLASSES 2018

ON WEDNESDAY THE 31/01-2018 we start up with a new season Cuban Salsa class for ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Brug HiFiSalsa's Info-formular hvis du vil ha' information om dit kursus eller arrangement på HiFi, eller har andre nyheder du gerne vil dele med andre salsainteresserede.

Eller bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du flere muligheder for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

http://www.www.cubakultur.dk/

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

Læs om annoncering på HiFiSalsa
Havana New Years Eve 2017

Mangler der M eller K på danseholdet?

HiFiSalsas Dansepartner Forum giver dig mulighed for at søge efter nogen at danse med.

*