HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Artikler - Rejsetips

GITMO -på den rigtige side af hegnet: Pedro A. Perez-brigaden En alternativ ‘salsarejse’ til Cuba.

9.-30. juli 2009
At dømme efter tidligere quick polls har en stor del af hifisalsas læsere allerede oplevet Cuba - enten via en af de forskellige udbydere af salsa- og/eller rumba-yoruba-rejser til landet eller som almindelige turister.
Jeg har endnu ikke mødt andre danske salseros, der har været afsted med DCF, Dansk-Cubansk Forenings brigader, enten Brigada Nordica, for skandinaviske solidaritetsarbejdere, eller Brigada Pedro Agustín Pérez, navngivet efter en frihedshelt fra Guantánamo, en cubansk provins og by i det sydøstligste hjørne af Cuba, som man herhjemme og i det meste af verden nok mest kender via den berygtede amerikanske fangelejr for Taleban-krigere eller andre, som beskyldes for at udøve terror af den muslimske variant mod USA.
Og det er da også ganske rigtigt, at USA har sin militærbase i en bugt i Guantánamo-provinsen, et krigsbytte fra den spansk-amerikanske krig omkring århundredeskiftet. (Det forrige århundredeskifte!)
.
Selve basen så vi imidlertid kun et par gange på m-e-g-e-t lang afstand, hvor selv en medbragt kikkert ikke lod os ane mange detaljer - endsige muslimer i orange fængselsdragter. Det bedste indtryk af størrelsen fik vi på en aftentur via basens belysning, den eneste i bugten.
.
Arbejdet
Det var imidlertid heller ikke Gitmo-basen, vi var kommet for at se. Vi kom som brigadister, d.v.s. en kombination af solidaritetsarbejdere og uddannelsesrejsende, hvor vi om dagen arbejdede på en byggeplads for en sportsskole med forefaldende arbejde. Da ingen af os var håndværkere - vi var enten lærere af forskellig art eller studerende/skoleelever - var arbejdet derefter: ukvalificeret manuelt arbejde som fx at skovle jord op i store kummer til senere beplantning i indgangspartiet til to bygninger eller frasortering af sten og grus (over en vis størrelse) inden sandjorden skulle bruges til cement. Sidstnævnte skete via håndrystede sier betjent af to mand med en tredje til at fylde dem op. En enkelt dag var arbejdet så kvalificeret som at male en trappeopgang!
Det var m.a.o. et arbejde, der ikke krævede meget håndværksmæssig snilde, men det var hårdt nok endda, eftersom det foregik i solen,og der på det tidspunkt - anden halvdel af juli - var 35-36 grader i skyggen i Guantánamo, hvor selv cubanerne stønnede over hedebølgen. Da jeg en dag havde glemt arbejdshandsker, lykkedes det mig også at få masser af vabler på mine stakkels gymnasielærerhænder, men det var vist også den eneste form for gener, vi oplevede.
Den mest pudsige oplevelse i denne sammenhæng var måske føreren af en kæmpestor gravko på larvefødder, der satte et salsabånd på, før han gik i gang, og så ellers lod gravkoen danse på en måde, som man aldrig vil kunne se mage til på en dansk byggeplads.
.
Lokalpressen og 'The Miami Five
Vi blev fulgt af en interesseret presse (inkl. radio og TV), der var meget interesseret i at høre, hvad der bragte os til dette hjørne af Cuba og hvad vi vidste om landet og dets trængsler. Især var de interesseret i at vide, om vi kendte til de Fem Cubanere, Los Cinquo Cubanos, som de fleste af os - vel til forskel fra størstedelen af den danske befolkning - havde kendskab til i forvejen via DCF, om end de nu ikke længere kaldes The Miami Five, hvilket også mere lød som et US-baseret salsaband.
Og tanken om Gitmo-basen i nærheden tjente da også kun til at gøre sagen om de fem cubanere endnu mere grotesk: Da Cuba i 1990’erne var udsat for forskellige terrorangreb planlagt og udført af terroristgrupper i Miami, besluttede man at infiltrere disse grupper for at kunne forhindre deres aktioner. Det er klart, at en sådan aktivitet må finde sted under cover: Man lader, som om man deler interesser med dem, som man vil udspionere. Man udgiver sig for at være en af dem.
Infiltrationen lykkedes, men på dette tidspunkt begik Cuba så en fejl, som landet egentlig burde have lært af erfaringen, at det skulle holde sig fra at begå: Man tilbød FBI indsigt i den information, som man havde fundet frem til. FBI’s repræsentanter kom til Cuba, fik overdraget materialet - og i stedet for at pågribe de eksilcubanske terrorister, brugte man det til at pågribe de fem cubanere, som havde fremskaffet materialet, og idømme dem fængselsstraffe på mellem 15 års fængsel og to gange livstid.
.
Krise og orkaner
Guantánamo var i øvrigt stadig præget af ødelæggelser efter de to orkaner Gustav og Ike, som hærgede Cuba i slutningen af 2008, selv om mange udbedringer allerede var foretaget. Danmarks hjælp til Cuba i den forbindelse har ikke været stor, selv om Cuba ellers er det land, som er først til at tilbyde sin hjælp, når naturkatastrofer hærger i resten af verden. Bidrag til genopbygningen kan stadig ydes via DCF.
.
Men hvad med dansen?
Men det her er der foreløbig ikke meget dans i, og hifisalsa er jo helliget salsa. Og det er et problem - for så vidt som der ser ud til at eksistere en pudsig ‘arbejdsdeling’ mellem på den ene side det folkefærd, der rejser til Cuba for at få salsaundervisning, og på den anden side dem, der rejser til Cuba for at lave solidaritetsarbejde. Førstnævnte ser ikke ud til at interessere sig meget for det cubanske samfund, og sidstnævnte danser sjældent. Og da næsten alle cubanerne, som alle salseros ved, elsker musik og dans og benytter enhver lejlighed til at danse, byder også en brigaderejse på masser af muligheder for få ‘danset igennem’. Og så meget mere, når man er den eneste brigadist, som har dyrket cubansk musik og dans - overhovedet.
(Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor medlemmerne i Dansk-Cubansk Forening i den grad skyr cubansk dans. Deres fester byder næsten altid på live-salsa, og deres ture til Cuba ditto, så begge dele ville i den grad nyde godt af bare rudimentære kundskaber til i det mindste salsa. Danseevner er - som mange af Hifisalsas brugere sikkert vil kunne skrive under på - undertiden vigtigere i mødet med cubanerne end spanskkundskaber. Og det er ikke, fordi jeg ikke allerede har opfordret DCF'erne til at få salsaundervisning - også før den aktuelle rejse til Guantánamo.)
.
Vi boede i Guantánamos Casa de la Amistad, byens ‘venskabshus’, dvs. den lokale afdeling af ICAP, Instituto Cubana de Amistad con los Pueblos, altså det cubanske institut for venskab mellem folkene. Her blev der afholdt flere fester, bl.a. velkomstfesten med et lokalt changüi-band (ü udtales ca. som almindeligt dansk u). Changüi er en slags forløber for son, oprindeligt uden clave-rytmen, som man dog kan høre ind imellem i changüi i dag. Den danses som en lidt forsigtig son, men hvor son har pause på 1 har changüi på 4 takt (altså ca. som i salsa) og en anden forskel fra son er, at overkroppen holdes i ro. Ingen contratiempo her!
.
Ud over flere fester til indspillet musik samme sted, oplevede vi live son/salsa i mange andre sammenhænge: I Guantánamo by hørte vi en af de første aftener son-kvintetten La Luz i den lokale Casa de la Trova, som virkede betydeligt mere ‘autentisk’ end de spillesteder, man oplever i Habana. Først og fremmest var entréen til at betale for både lokale og fremmede: en national peso for førstnævnte og en convertible for sidstnævnte. Publikum var derfor altovervejende lokalt, dvs. alle ud over os. Og man kunne uforbeholdent danse med de lokale, der vitterligt kom der for musikkens og dansens skyld og ikke var jineteras/-ros, der kom der for at støve turister op. Den sidste aften havde jeg fornøjelsen af at danse med en ca. 70-årig dame, der - hvis ellers vi forstod hende og hendes dansepartner ret - var professionelle dansere for bandet Changüi de Guantanamo, som vi desværre aldrig nåede at se, da de skulle spille to dage efter vores afrejse. Son-bandet La Luz så vi til gengæld i alt fire gange: to gange i Casa de la Trova og to gange til politiske møder i Guantánamo og omegn i forbindelse med forberedelserne til 26. juli, den vigtige cubanske ‘helligdag’, årsdagen for rebellernes angreb på Moncada militærforlægningen i Santiago, som blev en umiddelbar fiasko (mange rebeller blev tortureret og henrettet) men gjorde det klart for alle, at oppositionen til Batista mente det alvorligt. Fidel Castro var en af lederne af angrebet, og i det efterfølgende retsopgør holdt han sin berømte tale: Historien vil frikende mig.
Son-bandet La Luz ville i øvrigt meget gerne en tur til disse kanter, hvis der er nogen, der har mod på at engagere dem ...
.
Baracoa
Én weekend blev tilbragt i kystbyen Baracoa, der også ligger i Guantánamo-provinsen og har et Casa de la Trova. I lighed med resten af byen og til forskel fra Casa de la Trova i Guantánamo var publikum dog overvejende turister. Musikken var glimrende, bandet Septeto Juventud, der var et forsøg på at sammensmelte son og changüi med Charanga Habaneras boyband-attituder, men man mærkede, at de måske i lidt for høj grad tilstræbte at ramme turisternes smag - inkl. kulørte indslag, hvor man inviterede så mange turister på scenen som muligt for at lade dem deltage i en ubehjælpsom udgave af klassikeren Guantanamera på diverse rytmeinstrumenter.
Til gengæld var Orchesta Baracoa en oplevelse: et vaskeægte timbaband på højde med de bedste i Habana. De spillede på taget af en bygning (muligvis den, der hedder Terraza ARTEX), og selv om også turister havde fundet vej hertil, var en stor del af publikum alligevel cubansk. Efterfølgende optrådte dels et par forskellige af den slags croonere, som cubanerne holder af og som ikke virker fremmedartede for et almindeligt europæisk eller canadisk publikum, og dels en dansetrup på 12-14 unge dansere med den form for ‘show-folklorico’, som man også vil kunne se andre steder i Cuba på turisthoteller: en toned-down version af yoruba og rumba, hvor det er muligt at genkende elementerne af yoruba: fx en Elegguá, Yemaya og Oggun, mens rumbaen er reduceret til noget, der nærmest ligner salsa-casino. Og lidt på samme måde som i byens Casa de la Trova blev et par turister, en kvinde og en mand, hevet på gulvet for at efterligne Elegguá-danserens forskellige moves, hvilket den lidt ældre herre klarede sig udenom ved i stedet at bruge Elegguás stok som rekvisit i sin egen parodi på Babalu Ayé, hvilket han høstede et pænt bifald for.
.
Folklorico i Guantánamo
Jeg fik indtryk af, at yoruba/santeria spiller en mindre rolle i Guantánamo-provinsen end i fx Habana - måske fordi det afrikanske element i vid udstrækning er kommet via Haiti og Jamaica. Den lokale folklorico-trup i Guantánamo er Tumba Francesa, der ved første øjekast kunne ligne en sort udgave af et fransk hofbal, hvis ikke musikken mest af alt mindede om afro-cubansk rumba og dansen til sidst - efterhånden som den europæiske ‘fernis’ røg - også gjorde det. Også her blev turisterne (eller brigadisterne - ikke den store forskel i den sammenhæng) inviteret på gulvet - alle som en. Her så jeg dog på en plakat for et afro-cubansk arrangement i Conjunto Folklorico Nacional de Cubas regi det eneste entydige yoruba-symbol, jeg stødte på i Guantánamo: Changós oshe, den afro-cubanske tordenguds dobbeltøkse, der på mange punkter minder om Thors hammer Mjølner.
Tumba Francesa på YouTube.
.
Øvrig dans
Det arrangement, hvor der var mest bud efter dansende brigadist-mænd, var et møde med den lokale CDR, Comité de la Defensa de la Revolución. Jeg var desværre selv lovligt undskyldt med turist/brigadist-mave, men den enlige tilbageværende danske mandsperson havde været rigeligt på gulvet trods store forbehold i starten af opholdet. (At dømme efter deltagernes beretninger var der ikke meget Blockwart-agtigt over dette besøg hos revolutionskomitéen, sådan som det beskrives hos Wikipedia, og jeg har nu heller aldrig haft indtryk af, at de cubanere, som jeg har besøgt eller boet hos, nærede nogen frygt for CDR.)
Men ellers var de fleste muligheder for salsa (+ merengue og reggaeton - som mange af cubanerne dér også bare kaldte for salsa) som tidligere nævnt i venskabshuset, Casa de la Amistad.
Ud over velkomstfesten med det lokale changüi-band var der almindelige fester, hvis programmet ikke bød på andet, og i den sidste uge stod huset for afskeden med et hold nyuddannede læger fra andre lande, primært latinamerikanere men også en enkelt fra Bronx! Jeg ved ikke, om det skyldtes det vemodige ved at skulle tage afsked med Cuba, men latinamerikanerne kom aldrig for alvor i feststemning, så jeg måtte holde for i forbindelse med salsaen og også en enkelt reggaeton, som jeg egentlig frabad mig men hvor jeg alligevel accepterede og fulgte min partner hele vejen i en ret vild booty-reggaeton, der vist nok egentlig havde til formål at teste, hvor langt jeg ville gå, før jeg sprang fra. Den gav mig tilnavnet el terremoto de Dinamarca - vist nok venligt ment - og var muligvis grunden til, at la jefa de la Casa de la Amistad den sidste aften formanede cubanerne i huset om, at det hele skulle afvikles på anstændig vis uden alt for meget rom og for store udskejelser.
.
De sidste 3½ dage blev tilbragt i Habana, hvor der var større muligheder for selv at disponere sin tid, hvilket var fedt, når man boede på et hotel 5 minutters gang fra Casa de la Musica i Galiano/Avenida de Italia, hvor Los Van Van spillede en forrygende matiné d. 28. juli.
.
Næste brigadetur
Skulle nogen føle sig fristet til at deltage i den næste brigadetur, foregår vinterbrigaden 2009-10 fra d. 19. december til 8. januar og går igen til Guantánamo med ca. samme program som i juli, om end arbejdstemperaturerne nok er mere behagelige i december-januar, end de var under hedebølgen i juli.
Jeg kunne godt selv føle mig fristet ...

Indrykket af : dann 17-Aug-2009 19:29 - Senest opdateret : 24-Sep-2009 21:46

Mere information

Læst antal gange : 288
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

http://www.www.cubakultur.dk/

Fre. d. 30. aug. 2019 : SOMMERDANS på Frederiksberg

Det er sommerdans og ikke sommersalsa i Alhambras have, Allégade 5, 2000 Frederiksberg. . ”Kom og ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

Læs om annoncering på HiFiSalsa

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du mulighed for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

Eller giv HiFiSalsa et tip via vores Info-formular. Du kan bruge formularen hvis du vil tippe os om ting som du synes vi skal informere om på HiFiSalsa og ikke vil være registreret som bruger.

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

 

*