HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Leksikon

Los Van Van

Los Van Van er et Cubansk Orkester. Lederen og grundlæggeren er Juan Formell (født 2. august 1942), bassist og ophavsmand til en stor del af gruppens numre.
Juan Formell blev i 1967 leder Elio Reve's charanga orkester. Juan Formell ændrede Elio Reve's orkester og gav det navnet Changui '68 for så efterfølgende - i december 1969 - at danne sin egen gruppe: Los Van Van. Inden da havde Formell, som stammer fra en musiker familie fra Santiago (faren Francisco Formell var leder af CMQ Radioorkestret og arrangør for Ernesto Lequona) bl.a. slået sine folder i Banda de la Policía Revolucionaria (Det Revolutionære Politiorkester).
Van er tredje person flertalsformen at at gå. Navnet Los Van Van kan således oversættes til The Go Goes. Året for grundlæggelsen af orkestret, 1969, var året for den cubanske regerings fejlslagne satsning på et økonomisk gennembrud gennem en sukkerhøst på 10 millioner tons, og navnet kan også ses som en reference til en dengang ofte gentagen frase fra Fidel Castro : ti millioner tons ... "y van van" (frit oversat: og stadig i gang, stadig i gang).
I populær tale omtales orkestret undertiden som "el tren" - toget.
Efter en start med heftig influens fra vestlig rock og pop udviklede Los Van Van tidligt i forløbet hvad der blev kendt som 'songo'. Songo rytmen blev skabt af bandets daværende percussionist José Luís Quintana ("Changuito"), på foranledning af bandets leder Juan Formell.
Indenfor latin musikken forbindes de forskellige genrer typisk med en bestemt rytme. Songo kan med rimelighed karakteriseres som en sådan og det er formentlig den eneste genre som kun spilles af et enkelt orkester, Los Van Van.
Siden Los Van Vans dannelse i 1969, har Los Van Van været et af de mest populære orkestre i Cuba. At orkestret har kunnet holdet sig på toppen igennem alle disse år skyldes en enestående evne til konstant udvikling og fornyelse både hvad angår musik og instrumentering.
Med en traditionel charanga besætning som basis var Los Van Van den første cubanske gruppe som arbejdede med bl.a. trombones, trommesæt som det kendtes fra rockmusikken, vokalharmonier for trio, synthesizere og sågar trommemaskiner og tilsvarende har deres sound været en blanding af changui og son montuno tilføjet afro-cubanske rytmer og - i tidens løb - tilsat elementer fra rock, funk, disco, hip hop, merengue, brasiliansk musik og hvad der ellers har kunnet vække Juan Formells musikalske interesse.
Med ved dannelsen af Los Van Van i 1969 var udover Formell selv, bl.a. pianisten Cesar "Pupy" Pedroso, fløjtenisten José Luis Cortes "El tosco", som senere dannede N.G. La Banda, samt - fra 1974 - sangeren Pedro "Pedrito" Calvo, tidligere skomager og fritidssanger. Den talentfulde og charismatiske sanger med den flotte moustache og de ikke ubetydelige evner som kvindeforfører blev i 1984 dedikeret et helt nummer fra gruppen "El negro no tiene nada", for at aflive rygter om at hans forførelseskunst skulle have haft uønskede bivirkninger.
Pedro Calvo forlod Los Van Van i 2001 og har siden sunget med bl.a. Son Caribe og Afro-Cuba All-Stars.
Vokalt står idag (2005) to af de mest talentfulde sangere indenfor Cubansk populærmusik Mario "Mayito" Rivera og Roberto "Guayacán" Hernández, ( "Mayito Van Van" og "Roberto Van Van") i front, senest suppleret med gruppens første kvindelige vokalist Yenisel Valdés "Jenny", tidligere N.G. La Banda, og Abdel Rasalps "Lele".
Med på gruppens seneste CD - Chapeando (2005) er desuden Juan Formells søn Samuel Formell - virtuos percussionist med en sublim beherskelse af både trommer og timbales, Julio Noroña på Güiro og Manuel Labarrea på Congas, Boris Luna, keyboards, Roberto Carlos Rodriguez, piano, Jorge Leliebre, fløjte, Álvaro Collado og Edmundo Pina, trombones, Pedro Fajardo og Irving Frontela violiner og Pavel Molina, bas.
Sammen med det tidligere medlem af gruppen, pianisten Cesar "Pupy" Pedroso, (som i 2002 dannede sin egen gruppe Pupy y Los Que Son Son) har Juan Formell skrevet nogle af de mest fængslende tekster indenfor populær Cubansk danse musik, undertiden med historier som løber over flere numre og albums og med alle mulige typer sociale kommentarer. Begge sangskrivere har haft en enestående evne til at skrive flertydige tekster med mange forskellige tolkningsmuligheder.
Blandt Cesar Pedrosos kompositoriske bidrag gennem tiden kan nævnes numre som "Ni Bonbones ni Caramelos" og "La Bomba Soy Yo" mens Formell i nyere tid bl.a. er ophavsmand til væsentlige timba numre som "Esto Te Pone La Cabeza Mala" og "Soy Todo".
Mere end 35 år efter orkestrets grundlæggelse og med en fornyet og forynget besætning opfattes Los Van Van som en af Cuba's væsentligste timba grupper, og grundlæggeren Juan Formell har forlængst vundet status og anerkendelse som den mest betydningsfulde figur i nyere cubansk musik.
Los Van Van er - til trods for deres Cubanske rødder - blevet belønnet med en Grammy.
Kilder :
Los Van Van - Wikipedia the free encyclopedia
Timba - Wikipedia the free encyclopedia
Timba.com - Los Van Van
Los Van Van homepage
Philip Sweeney: The Rough Guide to Cuban Music, London, 2001
Helio Orovio: Diccionario de la Musica Cubana, Habana, 1992

Indrykket af : Bo, HiFiSalsa 12-Mar-2005 20:31 - Senest opdateret : 15-Mar-2005 16:28

GNU FDL Copyright (c) HiFiSalsa. Permission is granted to copy, distribute and/or modify this text under the terms of the GNU Free Documentation License, Version 1.2 or any later version published by the Free Software Foundation with no Invariant Sections, no Front-Cover Texts, and no Back-Cover Texts. A copy of the license is included in the section entitled GNU Free Documentation License.
Mere om ophavsret og kopiering af indholdet på HiFiSalsa

Læst antal gange : 204
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Tor. d. 18. jul. 2019 : Havana Nights at The Old Irish Pub

Havana Nights at The Old Irish Pub

Havana Nights i at The Old Irish Pub 1st floor at the city centre in front ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

Læs om annoncering på HiFiSalsa

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du mulighed for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

Eller giv HiFiSalsa et tip via vores Info-formular. Du kan bruge formularen hvis du vil tippe os om ting som du synes vi skal informere om på HiFiSalsa og ikke vil være registreret som bruger.

http://www.www.cubakultur.dk/

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

 

*