HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Nyheder

Nye cubanske film

Ved klik indlæses video fra Youtube
Ved klik indlæses video fra Youtube - Mere om vores privatlivspolitik.

Ud over filmen om El Medico, der havde biografpremiere i Sverige fredag d. 2. november (og er svensk-produceret!), er der et par andre aktuelle cubanske film, der er værd at nævne:
.
Den mest interessante i salsasammenhæng er nok 7 Days in Havana, der er lavet som fælles projekt af syv internationale instruktører, bl.a. Benicio del Toro, og har Alexander Abreu i en bærende rolle. Sidstnævnte er nok kendt af en del som mangeårigt medlem af Grupo Danson og er i mellemtiden vendt tilbage til Cuba og blevet superstjerne som bandleder af Havana d'Primera. I filmen er han taxachaufføren, som man også ser spille lidt trompet i filmens trailer. Der er af en eller anden grund lidt mere salsa over den franske trailer til filmen. Den har DVD-premiere i den engelsktalende del af verden mandag d. 29. oktober.
Det kan jo ikke undre, at filmens soundtrack indeholder masser af cubansk musik, fra son, salsa og bolero til rumba, folklorico og requeton.
Rækkefølgen af de syv instruktørers bidrag bevæger sig fra filmens begyndelse med det helt overfladiske indtryk, som en turist vil kunne få ved sit første besøg i Havana: mødet med diverse plattenslagere fra taxachauffører til en jinetera, der viser sig ikke at være jinetera, mens de sidste bidrag viser det turistfrie cubanske hverdagsliv med dets glæder og sorger fra festen for Ochún til ekstrajobbet som konditor for at tjene lidt ud over grundlønnen.
Havanaturister vil frem for alt nikke genkendende til de mange scener fra Hotel Nacional, Habana Libre, Hotel Riviera, El Floridita etc.
.
En anden ny cubansk film er Habanastation, som kan ses i fuld længde på YouTube. Underteksterne kan også findes på nettet i flere versioner. Jeg har kun set filmen i en cubansk bus med dårlig lyd og uden undertekster, så jeg kan ikke give et detaljeret referat, men den tematiserer klasseforskelle i Cuba og handler om nogle drenge, der kommer til at ødelægge en Sony Playstation og skal finde en måde at få den repareret på.
En scene, der vakte jubel, var, da en cykeltaxafyr snakker med en passager, der er utilfreds med tempoet, og siger noget i retning af: 'Hvad tror du, jeg er? Viazul?' Vi befandt os netop i en Viazul-bus!
.
Filmen Juan of the Dead er det første cubanske forsøg i spillefilmslængde i den deciderede horrorgenre. Den fås også fra spanske amazon, Juan de los muertos, i en udgave med spanske undertekster.
Selv hvis man ikke er fan af zombie-genren, vækker beskrivelsen alligevel om ikke andet nysgerrighed:
"JUAN OF THE DEAD tells the blood-drenched tale of a slacker who decides to save Cuba from an invasion of cannibalistic zombies. As the zombies turn Havana into a gory circus of flying limbs and severed heads, the nightly news anchors continue to calmly assert the government line, that the attacks are not the work of the undead but dissidents in the pay of the United States.
Scattered with allusions to traumatic moments in Cuba's recent history, this is a zombie film with real satirical bite."

Selv om Michael Jackson havde stort held med zombi-temaet i sin musikvideo Thriller, spiller salsa desværre ikke den helt store rolle i filmen, men der er da en pudsig zombie-kamp koreograferet (meget passende) til tonerne af El Clan-hittet Ella me quiere matar.
Filmen er nok sjovest at se for Havana-kendere, der vil nikke genkendende til diverse lokaliteter i apokalyptisk udgave: Capitolios endeligt, zombie-panik på Plaza Anti-Imperialista (foran US-interessekontoret på Malecón) og zombie-massakre på Plaza de la Revolución.
Kender og værdsætter man i forvejen den britiske zombie-komedie Shaun of the Dead, vil man temmelig sikkert også nyde den cubanske udgave, hvor de overlevende i forlængelse af mediernes tidlige beskrivelse af epidemien fortsætter med at omtale zombierne som "dissidenter". Official trailer.
.
Dokumentarfilmen The Sons of Cuba indeholder sandsynligvis heller ikke meget salsa. Den følger en gruppe meget unge drenge, som forsøger at gøre sig gældende inden for boksesporten. Anmeldelser af filmen kan læses på filmens hjemmeside: se linket ovenfor. Den er optaget i Cuba, men britisk produceret, og kan fås i en udgave med engelske undertekster.
Filmens Facebook-side
.
I vores hjørne af verden er det nok filmen The Black Roots of Salsa, der ser mest interessant ud, men jeg tør ikke sige noget om, hvornår (eller om) den udkommer på DVD eller på anden måde bliver tilgængelig for et dansk publikum. Medvirkende i filmen er blandt andet Yeniselt, danser i folklorico-gruppen Yoruba Andabo, som en del danskere har stiftet bekendtskab med som salsa-, son- og afro-lærer i Havana.
.
.
PS Og så havde jeg helt glemt tegnefilmen Chico & Rita, baseret på en graphic novel af samme navn, om to cubanere fra musikmiljøet, hhv. pianist og sanger, primært i tiåret før revolutionen, altså 1940'erne og '50'erne. Chico & Rita var nomineret til en Academy Award for Best Animated Feature Film i år, men vandt ikke. Den kan fås både hos spanske og britiske Amazon, i den engelske version med undertekster på engelsk af den spanske dialog. Da en større del af filmen foregår i USA, er en del af dialogen på engelsk - og ikke undertekstet. Filmen er ikke en cubansk produktion.
Med sit fokus på musikermiljøet er der selvfølgelig en del cubansk musik i filmen men primært af den mere internationaliserede slags, fx latin jazz. Lidt rumba er der dog også plads til.
Official trailer.

Indrykket af : dann 28-Oct-2012 12:13 - Senest opdateret : 03-Nov-2019 16:02

Læst antal gange : 418
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

http://www.www.cubakultur.dk/

Lør. d. 28. dec. 2019 : Havana Saturday Nights at the Old Irish Pub Copenhagen

Havana Saturday Nights at the Old Irish Pub Copenhagen

Salsa Libre Dance Company & The Old Irish Pub Copenhagen presents: Havana Saturday Nights at the ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du mulighed for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

Eller giv HiFiSalsa et tip via vores Info-formular. Du kan bruge formularen hvis du vil tippe os om ting som du synes vi skal informere om på HiFiSalsa og ikke vil være registreret som bruger.

Læs om annoncering på HiFiSalsa

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

 

*