HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Nyheder

Ole Bornedal om parterapi eller salsa: 'Bare meld jer til et salsakursus’

Ved klik indlæses video fra Youtube
Ved klik indlæses video fra Youtube - Mere om vores privatlivspolitik.

Ole Bornedals seneste film, Dræberne fra Nibe, er vist stort set blevet sablet ned af anmelderne. Informations egen overskrift lyder fx: "’Dræberne fra Nibe’ er et lallet forsvar for resignationen."
En af tingene i filmen burde dog have en særlig interesse for hifisalsas brugere, idet de to utilfredse kvindelige hovedpersoner i filmen "til dels (bliver) tilfredsstillet gennem den danseundervisning de følger, hvor de nyder opmærksomhed og får komplimenter fra den svenske salsa-lærer Malte, der er Nibes internationale islæt."
.
I Informations interview med Bornedal besvarer denne spørgsmålet, om det ikke er en romantisk film om at genfinde og fastholde kærligheden, med:
"Jo, jo, det lykkes jo til sidst, hvis man må sige det. Det er nok ikke nogen stor overraskelse. Hvor meget skal man spare op for at kunne gå i terapi i 50 timer sammen med én, man dybest set ikke elsker?" Eller skal man bare spare op og så melde sig til et salsakursus? Og hvis jeg skal være allermest fladpandet, vil jeg nok sige: Bare meld jer til et salsakursus, fordi det er sikkert der, det allerede bliver afsløret, om det holder eller ikke holder alligevel."
.
Og i filmens trailer indgår der da vitterligt noget, der kunne minde om salsa, men det virker så afgjort mere svensk end cubansk! :-)
.
.
PS Ekstrabladets foromtale bør vel næsten også nævnes i denne sammenhæng: Nu med slapstick og spastisk salsa
Og Fredericia Dagblad skriver: "De frigide fruer fristes af en homoseksuel salsainstruktør, der er kæreste med lykkeligt handicappet og spastisk lammet bøsse, der er lige dedikeret og lige uegnet som tjener og salsadanser. Det er altså de groteske virkemidler og de grove ingredienser, der er i spil."
.
PPS Efter selv at have set filmen må jeg sige, at, jo, den er nok mere end almindeligt plat. Én ting er, at salsalæreren er bøsse - det er vist et faktum, at det gælder en større procentdel af danselærere end befolkningsgennemsnittet - men at han skal være både danselærer og frisør er måske lige i overkanten, ligesom det virker lidt overlæsset at give filmens spastiker (og også bøsse) et så uhensigtsmæssigt erhverv for bevægelseshæmmede som tjener (selv om det passer til bøsseklichéen) og så også lade ham danse salsa oveni, men det er da meget pudsigt, at Polle fra Snave nu er blevet til Polle fra salsa …
Jeg må dog indrømme, at jeg blev ganske godt underholdt af filmen, men ud over at danse salsa har jeg også haft en kæreste fra Nibe! :-)
.
PPPS Det er gået hen over hovedet på mig, men der var tilsyneladende arrangeret en salsa-flashmob i anledning af filmens premiere.
.
PPPPS Ifølge Jyllands-Posten mandag er publikum enten uenige med de stort set negative anmeldelser - eller også er de bare ligeglade.Anmelderne hadede den, men publikum vælter i biografen

Indrykket af : dann 13-Jan-2017 12:31 - Senest opdateret : 16-Jan-2017 17:20

Mere information

Læst antal gange : 133
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

http://www.www.cubakultur.dk/

Tir. d. 8. jan. 2019 : Salsa for Begyndere hos Salsa Libre Copenhagen

Salsa for Begyndere hos Salsa Libre Copenhagen

Det kommende begynder level 1 hold i Salsa  finder sted: Tirsdag d. 08. januar 2019 kl.17:30 ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

Copenhagen Salsa Festival 3-4-5 of May 2019

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du mulighed for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

Eller giv HiFiSalsa et tip via vores Info-formular. Du kan bruge formularen hvis du vil tippe os om ting som du synes vi skal informere om på HiFiSalsa og ikke vil være registreret som bruger.

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

Havana New Years Eve 2018
 
Årets Cubafest i Korsgadehallen Lørdag den 5. januar 2019 fra kl. 20 til 0

*