HiFiSalsa : http://www.hifisalsa.dk/showme.php

Hjemmeside - Nyheder

Mangler 100 forsøgspersoner til SALSATEST

Ved klik indlæses video fra Youtube
Ved klik indlæses video fra Youtube - Mere om vores privatlivspolitik.

Jeg har før klaget over, at det københavnske salsamiljø var lidt præget af de ældre generationer og godt kunne trænge til en saltvandsindsprøjtning i form af et lidt yngre klientel, men det er ikke lige det, der bekymrer forskerne på Ålborg Universitet. De er ude i et helt andet ærinde: Salsa til seniorer skal forebygge fald (27.3.2019)
.
Derfor skal man heller ikke glæde sig for tidligt, hvis man er ivrig salsadanser og gerne vil ofre sig på videnskabens alter. Det er ikke salsadansere - og slet ikke unge og friske af slagsen - der efterspørges:
"Når projektet går i gang, følger Rogerio Pessoto Hirata og en ph.d.-studerende mindst 100 ældre borgere med knogleskørhed og en kontrolgruppe med 50 personer uden knogleskørhed i et år.
- Inden de starter, undersøger vi deres fysik, kognitive evner og knogletæthed - og det samme gør vi efter de første seks måneder, forklarer Rogerio Pessoto Hirata, der fortæller, at det nok udefra vil ligne helt almindelig salsa-undervisning, hvor man lærer trin - men at der faktisk er en videnskabelig tilgang: Trin-kombinationerne er nøje udvalgt til at træne bestemte bevægelser og dermed styrke muskler, knogler - og hjerne."

.
Lederen af projektet, lektor Rogerio Pessoto Hirata, har brasiliansk baggrund, så det kan undre, at han har valgt salsa i stedet for samba.
Artiklen på DR.dk oplyser, at projektet stadig efterlyser forsøgspersoner, selv om det allerede er gået i gang:
"80 personer over 65 år er allerede en del af projektet, men der mangler endnu hundrede personer, før man har det antal forsøgspersoner, der er behov for.
Det fortæller ph.d.-studerende Mikkel Jacobi Thomsen, der står bag projektet sammen med lektor Rogerio Pessoto Hirata.
- De 180 er for at prøve at sikre, at vi får så gode resultater som overhovedet muligt, så vi rent faktisk kan gå ud og sige, om det at dansetræne virker på risikoen for at undgå falduheld, siger han."

.
Så hvis man kender nogen, der er over 65 og kunne tænke sig lidt gratis salsaundervisning, må man meget gerne gøre dem opmærksom på projektet, da det ellers risikerer at blive ubrugeligt:
"Et forstudie har tidligere vist sig at være lovende.
Men hvis Aalborg Universitet ikke har held med at finde det krævede antal forsøgspersoner, kan det ende med, at forsøget må forlænges eller i værste fald går i vasken, fordi datagrundlaget er for lille.
- Principielt kan man risikere, at resultaterne ikke viser noget rent statistisk, siger Mikkel Jacobi Thomsen.

Man kan jo eventuelt også lokke dem med den utilsigtede bivirkning, at de risikerer at undgå eller forsinke udviklingen af demens. :-)
.
Og også hvis man kender nogen, der er absolut modstandere af den slags danse-tant og salsa-fjas, må de meget gerne henvende sig! De kan nemlig også bidrage til forskningen ved at lade helt være, men det er stadig en forudsætning, at de er mindst 65:
"Faktisk kan man også være med i forsøget helt uden at røre sig. En del af forsøgspersonerne skal nemlig indgå i en kontrolgruppe, der skal fortsætte deres liv som vanligt uden salsaundervisning."
- - - -
PS En af de ansvarlige for forskningsprojektet meddeler, at det desværre ikke kan lade sig gøre at deltage, medmindre man tager turen til Limfjorden:
"På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for os at have træning andre steder end i Aalborg."

Indrykket af : dann 26-Dec-2019 17:24 - Senest opdateret : 06-Feb-2020 14:24

Mere information

Læst antal gange : 122
Kommentarer(0) - Skriv kommentar - Send note til redaktionen

Hvis du vil skrive kommentarer skal du tilmeldes som bruger

Skriv en kommentar

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue)

Cookies : Når du besøger HiFiSalsa sættes der både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på HiFiSalsa forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Mere info om cookies...

http://www.www.cubakultur.dk/

Fre. d. 24. apr. 2020 : SON DANESAS i Krudttønden

SON DANESAS i Krudttønden

Krudttønden, Serridslevvej 2. Prisen er endnu ikke oplyst. ...[Læs mere]

[-> oversigt...]

Læs om annoncering på HiFiSalsa

Mangler der noget?!

Alle kan skrive indlæg til HiFiSalsa og det er gratis.

Bliv aktiv bruger: Som aktiv registreret bruger har du mulighed for at skrive og redigere indlæg på HiFiSalsa.

Eller giv HiFiSalsa et tip via vores Info-formular. Du kan bruge formularen hvis du vil tippe os om ting som du synes vi skal informere om på HiFiSalsa og ikke vil være registreret som bruger.

Cubansk Danseskole v/ Yosvany Torres - Undervisning - Cubarejser - Danseshow

Kritik, kommentarer, ideer, tips, forslag?

Brug vores kontaktformular til at give feedback...

 

*